Spændende madlavning med spiselige blomster fra haven

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)

Din have rummer et helt skattekammer af smag, hvis blot du kan kende de spiselige blomster fra de giftige af slagsen. Rigtig mange blomster er sunde og velsmagende og egner sig fortrinligt til madlavningen, eksempelvis i salater, til te eller som pynt på kager. Du kan også nedfryse eller kandisere de spiselige blomster og dermed få et meget delikat tilbehør til desserter og drinks. Her på siden kan du læse om nogle af de mest almindelige spiselige blomster i de danske haver, og hvordan du bruger dem i køkkenet.
spiselige blomster
Hjulkrone
Denne smukke, intenst blå plante giver dig nogle af de mest fantastiske spiselige blomster. Blomsterne kan bruges i salater, sandwiches eller til at pynte kager og desserter. Du kan også blande de blå, spiselige blomster med finskåret agurk og dild og hælde en olieeddikedressing over, så har du en nem, lækker og meget dekorativ salat. Hjulkrone smager svagt af agurk, og du kan spise både blade og blomster. Stilken bør dog skæres fra.

Rosenblade
Rosenblade er også spiselige blomster, særligt de meget mørkerøde af slagsen har en dejlig aromatisk smag. Brug roser i salater eller som pynt på kager og is. Du kan også lave kandiserede rosenblade og dermed få en smuk dekoration, som er ideel til alle former for dessert. Pisk flormelis og æggehvide sammen, vend rosenbladene heri og lad dem tørre. Det er en både nem og meget elegant måde at anvende dine spiselige blomster på.

Lavendel
Lavendel er også en meget almindelig sort, når det gælder spiselige blomster; noget som mange danske haveejere har fornøjelsen af. Ud over at de dufter skønt, har de også en sød, blomsteragtig smag, kombineret med smagen af mild citron. Brug lavendel som pynt på en mørk chokoladekage eller prøv at tilsætte nogle af de lilla, spiselige blomster i et glas champagne. Det ser fantastisk ud, samtidig med at det smager skønt. Som alternativ kan du lave isterninger med en lavendel i hver, et lækkert pift til sommerdrinken, lige til at tage ud af fryseren.

Stedmoderblomst
Stedmoderblomst findes i de fleste danske haver, men de færreste ved, at disse planter bærer spiselige blomster. Smagen er rund og mild og egner sig til alle former for desserter og salater. Du kan også pynte isdesserter med de flotte spiselige blomster og dermed få et både dekorativt og velsmagende resultat. Stedmoderblomst egner sig også til at blive frosset og anvendt i en punch eller velkomstdrink.

Duftpelargonier
Duftpelargonier har nogle meget anvendelige spiselige blomster, som egner sig fortrinligt til alle former for salater, supper, fiskeretter, mad med kød og fjerkræ samt diverse grønsagsretter. Særligt sorterne Graveolens og Attar of Roses er velegnede til madlavning. Smagen er krydret og aromatisk og giver et herligt pift til traditionelle retter. Husk kun at bruge rene spiselige blomster og blade, som ikke er blevet sprøjtet.

Spændende madlavning med spiselige blomster fra haven, 8.0 out of 10 based on 1 rating

Tags: , , ,