Loungestole tilbyder den perfekte kombination af stil og komfort, idet de lange, kurvede linjer er tilpasset kroppens anatomi, samtidig med at farver, stil og design gør møblet til et æstetisk stykke interiør i stil med et kunstværk. Loungestole anvendes typisk til receptioner, haller og loungeområder, men er også et yndet indretningsmøbel til wellnesscentre, skønhedsklinikker og i større venteværelser. Derudover har loungestole fået en ny rolle som møbler i private hjem og hjemmekontorer. Loungestole fås i et væld af stilarter og passer derfor til alle miljøer. Den eneste forudsætning for at indrette stilfuldt med loungestole er, at der er tilstrækkeligt med plads, så stolene kan komme bedst muligt til deres ret.
Baobab loungestole
Baobab loungestole er særdeles velegnede til private boliger. Brug dem i hjemmekontoret, stuen eller i vinterhaven og få et personligt udtryk med stor gennemslagskraft. Baobab loungestole er kendetegnet ved den spændende kontrast mellem det kurvede, bløde sæde og ryggens elegante profil. De runde, voluminøse og stilfulde linjer skaber til sammen en stol med stor patos og personlighed. Baobab loungestole er til alle, som ønsker iøjnefaldende og nytænkende indretning med kvaliteten i højsædet. Udover deres store designmæssige kvaliteter, er babob loungestole fantastisk behagelige at sidde i og egner sig både til stilfulde forretningsmøder og en afslappende drink efter middagen.
Lotus loungestole
Lotus loungestole har et langt mere klassisk og tidløst look og er perfekte til kontoret eller mødelokalet. Lotus loungestole kan indstilles både ved armlæn og hovedstøtte, så der opnås bedst mulig komfort. Materialerne er holdt i samme klassiske stil centreret omkring læder og stål. Med Lotus loungestole opnår du således et sofistikeret lokale, som udtrykker smagfuldhed og elegance, samtidig med, at rummet er yderst anvendeligt og funktionelt.
Cruiser loungestole
Cruiser loungestole udstråler miljøbevidsthed og innovativ tankegang. Materialerne er holdt i ægte læder og rent træ, behandlet med naturlak. Du får således nogle stilfulde loungestole, som tydeligt viser dine værdier og holdninger i form af klimavenlig produktion og høj funktionalitet. Cruiser loungestole kan klappes sammen, hvilket giver en spændende retro stil, der giver associationer til de eksklusive instruktørstole fra 80’erne. Du kan anvende cruiser loungestole alene eller i kombination med mange andre stilarter og møbeltyper.
Indretning med loungestole
Uanset hvilken type loungestole du vælger, er den omgivende indretning og stil altafgørende for et helstøbt resultat. Vælg loungestole efter farver og designmæssige linjer og ikke mindst efter, hvor meget plads, du har til rådighed. Loungestole er ligesom statuer – der skal være plads omkring dem, så man kan se profilen og linjerne fra alle sider. Kombinér dine loungestole med små, lave borde i træ eller glas og nogle enkle, stilfulde bladholdere eller grønne planter. Jo mere enkelt det omgivende miljø er, jo større gennemslagskraft vil de personlige og stilfulde loungestole få.
Seneste kommentarer