Det kan være svært at udnytte kælderen i huset helt perfekt. Derfor ender mange med bare at bruge den ekstra plads til opbevaring. Men med lidt fantasi kan du nemt forvandle din kælder til et sted med plads til hygge, sjov og forkælelse.
Her får du tre bud på unikke rum, du kan indrette i din kælder.
Ægte Las Vegas-stemning
Inviter kammeraterne over til en hyggelig aften i dit helt eget casino. Kælderen kan nemt indrettes med den helt rigtige Las Vegas-stemning. Enarmede tyveknægter i hjørnet skal der til, oftest kan du finde dem billigt på den blå avis, eller guloggratis. Gå også på opdagelse online, og find en automat, der passer til dit behov, skal det være en for sjov spillemaskine til de gratis glæder eller det skal være en rigtig spillemaskine, hvor dine venner kan vinde rigtige penge.
Derudover skal der selvfølgelig grønt filt på bordene, så du er helt klar til at invitere til pokeraften. På et rigtigt casino skal der selvfølgelig også være en roulette. Når kuglen sendes på rundtur i rouletten stiger spændingen. Alle holder vejret indtil kuglen lægger sig tilrette, og der findes både vindere og tabere. Med et casino-rum i kælderen er der garanti for mange timers underholdning med kammeraterne. Der skal selvfølgelig også være en bar, så du kan forsyne dine casino-gæster med en Whisky on the Rocks eller en Martini. Så på med smokingen og giv den gas i bedste James Bond-stil.
Til den daglige velvære
I en travl hverdag kan det være svært at få taget sig tid til sig selv. Så hvorfor ikke lave dit eget wellness rum i kælderen. Indret med lyse farver på væggene og stearinlys, for at skabe en dejlig afslappet stemning til eksempelvis yoga eller gymnastik. Du kan også lægge måtter på gulvet og sætte en anlæg op med afslappende musik. For at give dig selv den ultimative wellness-oplevelse i din egen kælder skal der naturligvis et spa-bad til. Med dit eget wellness rum og spa-bad i kælderen er der ingen undskyldning for ikke lige at tage en halv time, hvor du er god ved dig selv. Vær dog opmærksom på problemer vedrørende denne indretningmodel, hvis du allerede har fugtproblemer i kælderen.
Hyggelig filmhule
Hele familien kan samles til en god film. Og det hele bliver bare lidt bedre, hvis du har din egen biograf i kælderen. Du kan nemt indrette kælderen til en rigtig hyggelig filmhule med nogle store puder eller en god, blød sofa. Du kan også være heldig at finde nogle brugte biografsæder i god kvalitet. Så kan du rigtig lave din egen biograf. For rimelig penge kan du få en god projektor og et lærred, så filmen kan vises i stort format. Husk også at der selvfølgelig skal være et hjørne med guf, sodavand og måske din helt egen popcorn-maskine.
Seneste kommentarer